 |
 |
Koncert med Duo vio-LINK-oto
Japansk koto og dansk violin – øst møder vestNår dansk-amerikanske violinist Pia Liptak besøger Danmark i august,
bliver det i følgeskab af japanske Ryuko Mizutani, der spiller på den traditionelle
japanske koto. Til sammen udgør de Duo vio-LINK-oto, som forener traditionel
orientalsk musik med nyere kompositioner i et smukt og nyskabende lydunivers.
Navnet Duo vio-LINK-oto forbinder duoens to instrumenter, violin og koto. Link
henviser til fusionen af to kulturers instrumenter og musik. ”Oto” betyder desuden
”lyd” på japansk.
To gamle instrumenter i ny sammenstilling
Kombinationen af den mere end 1000-år gamle koto og den omkring halvt så gamleviolin er en relativ ny konstellation. Pia og Ryuko’s pionérarbejde for udbredelsen af
denne instrument kombination omfatter koncerter, CD-udgivelser, radio- og TVudsendelser,
underholdning på kunstcaféer, samt præsentationer og workshops på
universiteter og skoler om deres arbejde, musik og instrumenter.
Duo vio-LINK-oto har givet koncerter bl.a. i New York, Chicago og Honolulu. Pia og
Ryuko har sammen udgivet to CDer og en tredie er på vej. Duoen blev stiftet i 2002 i
Rochester, New York, hvor begge musikere er bosat.
Program
Duo vio-LINK-oto
Pia Terndrup Liptak, violin – Ryuko Mizutani, kotoMichio Miyagi: Spring Sea (1930)
(1895-1956)
Masanori Fujita: Micromotion 2 (1982)
(f. 1946)
Tadao Sawai: Like a Bird (1985)
(1937-1997)
David Liptak: Ice Flowers (2004)
(f.1949)
Yuji Takahashi: Sieben Rosen hat ein Strauch (1980)
(f. 1938)
Tadao Sawai: Singing Sand (1983)
(1937-1997)
Tom Osborne: Tumbling from the Ninth Height of Heaven (2007)
(f. 1978)
OM PROGRAMMET
Michio Miyagi: Spring Sea (1930) Spring Sea var oprindeligt skrevet for koto ogjapansk bambusfløjte, shakuhachi. Miyagi blev inspireret til at skrive værket under
en sejltur gennem det smukke Seto indlands hav. I begyndelsen af stykket kan man
høre blide bølger, der skaber en fredfyldt stemming af forår. Den hurtigere
midterdel giver indtryk af fiskerbådens årer, der bevæger sig hurtigt gennem
vandet. Musikken vender tilbage til den oprindelige, rolige stemming af forårs
havet. Miyagi var en af Japans mest fremtrædende komponister for kotoen. Han er
kendt for denne populære komposition, som tillige gav navn til et ensemble.
Desuden opfandt han den dybereklingende bas-koto, som har 17 strenge. Idag
findes også en 21-strenget koto. Masanori
Fujita: Micromotion 2 (1982) Micromotion udvikler sig gradvist fra en langsom,
søgende bevægelse ind i en travlere, hurtigere verden. Små kimdele bliver omvendt,
spejlvendt og sammenhægtet til længere guirlander af lyd. Værketpræmisser
beskæftiger sig med hvordan meget små og hurtige bevægelser projiceres ud i tid og
rum - “……hvordan tid er formet af massen af micromatisk bevægelse.”I slutningen
af værket udkrystalliseres disse bevægelser sig og forenes med et større og
langsommere perspektiv.
Tadao Sawai: Like a Bird (1985) Komponisten skriver: “Hvordan ville det ikke
føles at flyve frit I himlen, som en fugl flyver? Mennesker har opfundet
flyvemaskiner men vi er ikke frie til at føle skyerne når vi passerer gennem dem.”
Tadao Sawai er kendt som fornyeren af kotoen i det 20. årh. og introducerede
mange nye måder at anvende den på. Sawai var tillage Ryukos lærer.
David Liptak: Ice Flowers (2004) “Isblomster blev fik sin uropførelse på Eastman
School of Music ved The World Music Series i 2005. Titlen stammer fra en serie af
fotografier af frostformationer på vinduesruderne i vores hjem. Den rytmiske
kvalitet i stykket varierer og relateres snarere til åndedrag end til en regelmæssigt
pulserende gang. Værket er ién sats med 13 dele; en form, der tager udgangspunkt i
kotoens 13 strenge.Nogle af disse dele anvender “udvidet” koto-teknik; i et afsnit,
for eksempel, skraber kotospilleren et stykke plastik henover strengen. I et andet
afsnit er lyden modificeret af et almindeligt drikkeglas.”
Yuji Takahashi: Sieben Rosen hat ein Strauch (1980) Takahashi er en af Japans
mest fremstående komponister. Hans værk Sieben Rosen er baseret på et digt af
Berthold Brecht: Syv roser, har en busk Seks tilhører vinden men en er tilbage så
også jeg kan finde en. Syv gange kalder jeg dig Seks gange forsvinder men den
syvende gang, lov mig at komme på min kaldens ene ord.
Tadao Sawai: Singing Sand (1983) Tadao Sawai var en brilliant koto spiller og
fremtrædende komponist. Hans stykke Syngende Sand beskriver de lyde der
frembringes når man går på sand på stranden. Værket hart tre dele; de ydre dele har
en inciterende fem-delt underliggende puls med det melodiske materiale smukt
svævende ovenover. Midterdelen har en friere,improvisatorisk karakter.
Thomas Osborne: Tumbling from the Ninth Height of Heaven (2007) Thomas
Osborne er professor i komposition og teori på University of Hawai’i, hvor han også
er leder af The Contemporary Music Ensemble. Værkets tittel og idé stammer fra et
digt,”Betragtende vandfaldet ved Lu Bjerget.,” af Li Bai (700-765), en kinesisk digter
fra Tang dynastiet. Digtet inspirerede den kendte japanske kunstner Hokusai til et
træsnit, der forestiller digteren Li Bai siddende ved kanten af en klippe beundrende
vandfaldet – mens hans to unge oppassere forsøger at afholde den fordrukne digter
fra at tumle udover kanten. Digtet beskriver vandets falden nedover klipperne i det
violette lys af forstøvet vand. Slutlinjen lyder: [det flyvende vand der falder] indtil
jeg tror selveste Mælkevejen er tumlet ned fra den niende himmelsfære. Osborne’s
værk er inspireret af både digt og træsnit. Mens musikken fremtræder med meget
aktivitet på overfladen – ofte I form af kaskader af faldende linjer - er det musikalske
materiale ganske begrænset og enkelt – helt i stil med den typiske livligeog farverige
japanske enkelhed.